Rejse i Sydøstasien

Saa kom vi langt om laenge til sol og strand! Efter nogle regnvaade dage i Chaing Mai tog vi foerst fly og dernaest bus og baad til oeen Koh Tao paa Thailands oestkyst. Her skulle vaere godt at dykke og naesten garanteret godt vejr. Vi ankom om morgenen og opdagede til vores store overraskelse at alle bungalows var optagede. Vi fik dog alligevel en lille bungalow ved stranden og hoppede derefter straks i boelgerne.

Saadan tilbragte vi hele resten af dagen og de naeste dage ogsaa. Vi fik slappet paa stranden, spist dejlig mad paa de smaa strandrestauranter om aftenen og nydt solnedgangen over vandet. Ud over afslapning blev det ogsaa til flere dyk for Magnus - baade dag og nat - og Stine kom paa sin foerste snorkeltur.

Her er en lille billedeserie over vores ophold paa Koh Tao. Undervandsbillederne er fra vores snorkeltur. Billeder fra Magnus' dyk maa I se derhjemme:

Vi har virkelig nydt vores dage paa Koh Tao og ikke mindst har vi nydt det dejlige solskinsvejr.
Nu er ferien snart ved at slutte men inden da, har vi tre dage i Bangkok inden vi flyver hjem til Danmark.

Vi naar nok ikke at lave et indlaeg paa dette, saa det maa I hoere mere om, naar vi kommer hjem.

Da dette derfor er det sidste indlaeg haaber vi at I har nydt at foelge med her paa bloggen. Vi glaeder os til at se alle igen snart!

Knus og kram
Stine og Magnus

Efter nogle rigtig gode dage i Cambodja tog vi flyveren fra Siem Reap til Bangkok, vi gad ikke at sidde i en rumlebus (som det er over graensen). Vi ville gerne afsted til Nordthailand den samme dag, saa vi tog ind paa stationen for at koebe billetter til toget. Det var dog lettere sagt end gjort. Alt var fuldstaendig booket og en masse lortesalegere forsoegte paa det ene og andet. Vi gik slukoerede derfra indtil en dame viste os videre til en rejsebureau i naerheden. Vi kom ind og manden gik straks igang med at tilbyde os alle mulige ture alt imens han forsikrede os om at alt var fuldstaendig booket de naeste uger pa grund af dronningens 80 aars foedselsdag og full moon party i sydthailand. Dertil skulle vi ikke tage i nord med et andet selskab - for der var jo meget farligt! Vi havde hoert om disse fuskere i Thailand og troede ham ikke - os ja han loej for sin syge moster. Derfor tog vi paa busstationen selv og koebte uden problemer selv VIP bus billetter og tog samme aften mod Chiang Mai i nord.

Damer i Pai som soglte hjemmestrik.

Efter at vaere ankommet MEGET tidligt om morgenen tog vi straks en bus mod Pai, en lille by ikke langt fra Burmas graense. Pai var i forhold til Bangkok og Chiang Mai utrolig rar og hyggelig at vaere i. Og vi besluttede os for at tage ud og trekke paa elefanter der:

Kokusnoedde store elefantlorte blev dumpet efter os paa vejen... Der loed nogle gevaldige brag da det blev gjort...

Jeg havde ikke proevet det foer, saa det var en stor oplevelse at sidde paa det enorme dyr. Vores foerer var en rigtig goegler som fik elefantan til at gaa ud i floden med os paa! Derude sagde han: "vil i blive vaade?" og vi svarede "show me what you can do!". Han bad os saette os helt ud paa elefantens nakke og fik den saa til at ryste hovedet! Og PLASK saa roeg vi i igen og igen!

Stine var helt vildt god til at holde sig i sadlen, og roeg kun i een gang...

Med mig var det anderledes...! faa sekunder skulle der til foer jeg laa forbavset og plaskede rundt mellem elefantens ben...

Dagen efter tog vi paa trekking i junglen nord for Pai. Dette var et helt andet trek end alle de overturistede treks fra Chiang Mai. Vi moedte ingen andre turister paa turen og kom saa taet paa den burmesiske graense at vi kunne se ind i landet...

Traets bark indeholder det der kommer i Tigerbalsam og lugter rimelig kraftigt!
Guiderne laver lige en ske af bambus til Stine saa hun kan nyde sin mad i palmeblad... hun ser meget veltilfreds ud med maden :-)

Guiden var super fed, altid med et stort smil paa og gode historier og fortaellinger. Manden hed Sansung, var 56 aar gammel og havde lavet trekking i tidsaldre. Aftenen omkring baalet blev brugt paa roeverhistorier om hans to tidligere koner, om Thailands forskellige folkelag og bare andet goegl...

Vi overnattede 2 naetter hos lokale stammer i bjergene, som hjalp til med at lave mad og soergede for rigeligt med whisky og oel til folk som var til den slags.

Climberen Stine Poulsen klar til kamp naeste morgen :-)

Andendagen kom vi igennem den aegte regnskov hvilket kunne ses paa den konstante taage og vaade miljoe der var derinde. Her er nogle billeder af de mega store traer som stod derinde:

Paa vores trek stoedte vi paa en hel del flotte beplantninger som da lige skal foreviges:

Flere steder paa trekket kunne det maerkes vi var i regntiden, blandt andet skulle floder som gik stine naesten til maven krydses. Respekt for den lille toes hun klagede (naesten) ikke over noget paa turen ogsaa selvom vi gik 4-5 timer om dagen i 3 dage.

Vi stoedte ogsaa paa forskellige spaendende dyr:

Vi sluttede trekket af med at tage en bambustoemmerflaade ned af floden til slutdestinationen. Meget smuk tur...!

Efter et vellykket trek tog vi dagen efter tilbage til Chiang Mai hvor jeg fik totalt spat at de f***ing irriterende tuk-tuk maend, taxichauffoerer og saelgere! Thailand har dog nok de mest pres og naergaaende mennesker naar de vil saelge noget. Og saa vil de ikke engang lade prisen presses ned selvom de ved en taxitur paa 5 min er en 1/4 saa dyr! Saa jeg gik lidt amok og svinede hver af de forskellige idioter til. Vil ikke skrive hvilke ord jeg brugte... Men kun at det heldigvis sjaeldent sker at jeg bliver saa arrig :-)

Chiang Mai var derudover en hyggelig by, men vi fik begge to noget moej at spise den foerste aften der og tilbragte den foelgende dag i sengen...

Efter 2 dage tog vi til Bangkok for at tage direkte mod den dejlige oe og dykkerparadis Ko Tao. Saa efter at have svinet flere moegirriterende altfor hoejt betalte taxichauffoerer til, som naar man bad om taximeter koerte fra een, sad vi i en bus mod Ko Tao.

Der har vi nu vaeret i en helt fantastisk uge! Det har vaeret ren afslapning og befolkningen og saelgerne hernede er langt mere rare end i storbyerne.

Mere om det i vores naeste og sidste indlaeg om Ko Tao, hvor der da ogsaa er lidt dykning (ogsaa om natten, uhu) med :0)

Knus og Kram
Magnus og (Stine)

Efter to rigtig gode dage i Cambodjas hovedstad Phnom Penh tog vi bussen (6 timer) til byen Siem Reap naer Angkor Wat. En lille by, der dog inden for de sidste aar er vokset meget paa grund af det stigende antal turister, der besoeger Angkor templerne.

Naeste morgen blev vi hentet af vores tuk tuk chauffoer, som havde koert os til vores hotel dagen foer. Han ville koere os rundt til templerne hele dagen for blot 12 dollars. Aftenen inden havde vi overvejet meget om vi skulle leje cykler eller maaske gaa rundt og se templerne, men da vi ankom til tempelomraadet var vi glade for vores tuk tuk mand. Hvis man er hurtig kan man ca. naa at se 4-5 templer paa en hel dag med en tuk tuk chauffoer ud af de mange mange templer, der er. Flere af templerne ligger flere timers korsel fra hovedattraktionen Angkor Wat. Vi udvalgte 4-5 templer og aftalte en rute med vores chauffoer.

Foerste stop paa turen var det imponerende Angkor Wat tempel. Angkor Wat er baade et hinduistisk og budistisk tempel og rent faktisk det storeste religiose bygningsvaerk i verden. Det blev bygget i det 12. aarhundrede som kongens tempel og byens hovedstad.

Her lidt billeder af Angkor Wat:

Ud over turister var der ogsaa andre, der besoegte templerne:

Efter at have besoegt Angkor Wat, koerte vi videre og saa flere af de andre templer.

Her billeder af nogle af templerne:

Alle templerne har utrolig flotte og meget detaljerede inskriptioner:

Saerligt et af templerne var meget fascinerende. Store roedder fra traerne i junglen havde viklet sig ind i bygningsvaerket og skabte en helt speciel stemning. At gaa midt i junglen med lyden af cikader og se dette tempel var en helt fantastisk oplevelse.

Der blev ogsaa tid til frokost mellem tempelbesoegene. Den havde vi planlagt godt, for lige som vi havde sat os kom et ordentligt regnskyld. Ja, saadan er det naar man vaelger at rejse i regnsaesonen:

Angkor templerne er religioese bygningsvaerker, hvilket ses tydeligt alle steder:

Smaa munkedrenge bader i en soe paa tempelomraadet

Vi afsluttede en lang dag med at se solnedgang over Angkor templerne:

Det er noget naer umuligt at se Angkor templerne paa en dag, saa mange bliver der tre dage eller en hel uge. Det havde vi dog ikke tid til, men vi besluttede os for at besoege templerne endnu en dag. Saa naeste dag blev vi hentet af vores tuk tuk mand kl. 05.00 om morgenen og koert til Angkor Wat for at se solopgangen. Det var vi dog ikke de eneste der gjorde. Der var naesten flere menensker ved Angkor Wat kl. 05.00 om morgenen end der var ved vores besoeg dagen foer.

Paa trods af mange mennesker (det er nu ikke fordi Angkor templerne er overrendt af turister.... endnu) var det meget stemningsfuldt. Magnus ,aka foto-freak, gik amok og tog 200 billeder paa en time! Det var ogsaa utrolig flot, men da det var vores 2-aars dag, havde jeg hellere set ham sidde og holde om sin kaereste i solopgangen :-). Det var dog nogle meget fine billeder, saa han er tilgivet.

Her er nogle (faa!) af Magnus flotte billeder af solopgang over Angkor Wat:

Derefter besogte vi to andre templer:

Turen i tuk tuk til disse to templer var rigtig spaendene, da vi fik set en masse smaa landsbyer og noget af Cambodjas flotte 'country side', som naesten slaar den i Vietnam:

Efter en kort nattesoevn var vi traette og tog efter besoeget hjem paa hotellet og spiste frokost og hvilede. Aftenen skulle nemlig fejres med Cambodiansk mad og drinks! For at fejre aftenen fandt vi et ret fancy sted hvor vi kunne grille udvalgte dyrearter. Saa vi fik slangekoed, kengurukoed, krokodillekoed og saa selvfogelig okse og kylling.

Aftenen sluttede med nogle gode drinks inden vi tog hjem.

Efter vores fantastiske dage i Cambodja rejser vi nu rundt i Thailand. Cambodja er et fantastisk land med en fantastisk befolkning, som helt sikkert er flere besoeg vaerd. Fortiden har vaeret skummel, og vi saa da ogsaa nogle militaerjeeps med folk i elefanthuer koere forbi vores bus. Men alle vi har moedt har vaeret hjertelige uden at ville proeve at snyde os (ligesom de proever MEGET her i Thailand). Cambodja kan varmt anbefales.

Knus og kram
Stine (og Magnus)

Vi havde hoert meget godt og daarligt om Cambodja (isaer graensen hvor politiet skulle vaere korrupt). Det var derfor med spaending vi traadte ud af baaden for at krydse graensen mellem Cambodja og Vietnam. Og tja det gik fuldstaendig smertefrit paa 2 min, uden nogen problemer :-)

Cambodja har to sider:
Den ene er fortiden fra 1976-1979 hvor Pol Pot med Khmer Rouge udslettede ca. 25% af befolkningen, hvilket svarer til en ca. 1,5 million mennesker. Dette ligger stadig i baghovedet hos cambodjanerne som paa deres egen krop har foelt menneskets ondskab. Samtidig er deres ansigter langt mere europaeiske og moerkere end vietnamesernes, hvilket goer dem mere skumle at se paa.

Den anden er nutiden hvor folk ser frem mod lysere tider. Landminerne er efterhaanden blevet ryddet af vejen, oekonomien er begyndt at koere og verdens turister er saa smaat begyndt at opdage dette fantastiske land. Cambodjanerne er de klart mest opritigt imoedekommende, rolige og reelle mennesker jeg har moedt paa min rejse i sydamerika, vietnam og Thailand. De smiler oprigtigt, hjaelper een oprigtigt og proever ikke som i Thailand (hvor vi er nu) at snyde een konstant.

Foerst lidt om den dystre fortid...:

Pol Pot udslettede alle mennesker som havde en uddannelse, briller, laeste boeger, havde bloede haender eller bare lignede vietnamesere. De 1,5 million ofre blev slaaet ihjel i camps omkring i landet og paa "Killing Fields", mange blev inden da tortureret (nogle til doede) i en stor ombygget skole kaldet S21:

Her stine som gaar paa een af udendoersgangene...

Cellerne de indsatte normale mennesker var i...

Paa S21 er der taget billeder af mange af ofrene, som paa plancher udfylder mange klassevaerelser. Kun 6 personer af alle tilsendte til S21 overlevede igennem de 3 aar:

Disse personers skaebne var massegravene... uhyggeligt...

Benlaenker som holdt fangernes foedder fast til sengen under tortur...

Skrift paa en vaeg fra en forarget turist...

For at kontrollere befolkningen bedst og som en del af Pol Pot's idealisme skulle byerne toemmes og befolkningen sendes paa landet. Og naarh ja fik jeg skrevet at de splittede familierne op saa far kom i Oest og mor i Vest, mens boernene var heldige hvis de overhovedet fulgte nogen af foraeldrene. Cambodia splittede og udrydede altsaa sin egen befolkning...

S21 var kun begyndelsen paa vores indsigt i noget der var noget af det frygteligste mennesket har vaeret vidne til.

Vi tog nemlig derefter til Killing Fields. Hertil blev befolkningen koert til for at blive slaaet ihjel og ende i store massegrave uden navn og nummer... Menneskene blev slaaet ihjel ved brug af stumpe genstande (de blev altsaa banket ihjel), da patroner var for dyre i brug!

Jordstien er snoet da den gaar uden om massegravene... Dem er der mange af...

Laes skiltene... Behoever ingen kommentarer... kun om hvilken ubehagelig foelelse man faar naar man ved hvad der foregik her for 30 aar siden:

Her et billede af een af de uheldige udlaendige som befandt sig i Cambodia og endte sine dage her:

Udgravninger af massegravene:

Et "monument" er lavet for at forsoege at mindes alle de tabte sjaele som endte deres dage her. Ja det er rigtige menneskers kranier. Og ja doeren var aaben saa man kunne roere ved dem...:

Vi fik tilbudt at skyde med gevaerer bagefter, men takkede paent nej tak. Med den mavefoelelse man havde efter disse syn havde man ikke rigtig lyst til at baere vaaben... Derude og paa hjem regnede det - meget sigende, og vi tog en slapper og taenkte lidt over hvor glad man er for demokratiet i DK...

Nu til den mere positive side af Cambodja! Som allerede skrevet er befolkningen meget moerkere og ligner europaere. De er meget imoedekommende og proever saa godt som muligt at skyde fortiden om i baghovedet, mens de ser imod lysere tider.

Fra udlandet vender flygtede Cambodjanere tilbage til landet for at hjaelpe med genopbygningen. Een af disse er Ta San som har genfoedt den aedle gamle cambodjanske kampsport Boxkator. Han har midt i Phnom Penh oprettet en skole ovenpaa en parkeringskaelder og har nu 500 elever. Jeg laeste en artikel om ham i Euroman og taenkte: "hvorfor ikke proeve at tage derud og se om man kan faa noget traening?"

Her staar jeg saa med Ta San. Han er 63 aar og traener stadig livligt boern og unge fra cambodia og hele verden. Flere udlaendige boede paa skolen og de var alle helt vildt imoedekommende.

Saa er jeg igang med at laere nogle ordentlige slag. laeg maerke til Ta San's soen, som staar og kloer sig i haaret over min haabloeshed :-)

Har efterhaanden laert grundteknik og laerte noget sparketeknik med nogle af de andre unge paa skolen.

Saa er der gaaet 2 timer og jeg er totalt smadret. Kan dog stadig give Ta San et ordentligt haandtryk. Man kunne ikke andet end at foele sig som Karatekid der blev oplaert af sin gamle mester. Wax on wax off... :-)

Ta San's droem er, at faa bygget et stort traeningsanlaeg med arena. Den aeldre herre har sku mange aar endnu :-) respekt respekt :-)

Senere paa dagen tog vi forbi kongepaladserne i centrum. Det var smukt:

Jeg snakkede lidt med en munk som havde siddet og mediteret. Han snakkede udmaerket engelsk som de fleste andre Cambodjanere vi har moedt. De snakker faktisk bedre engelsk en Vietnameserne:

Paladset fremstillede forskellige gamle genstande. Laeg maerke til den Super Fancy baandafspiller i hjoernet. Meget high tech!

Den sidste aften i Phnom Penhs sluttede i parken ved paladset. Vi stoedte her paa et flot springvand, hvor der var opstillet hoejtalere med klassisk musik ved siden af:

Nogle unger kom over til mig og sagde: "hallo hallo. Give 1 dollar. Whats your name?". Og saa ville de pludselig lege og tage billeder. Det var ret skaegt:

Jeg synes det var rigtig hyggeligt med boernene som var skide soede! Og nej de stjal ikke noget fra mig (som var min foerste indskydelse da de begyndte at kravle paa mig :-) og nej vi gav dem ingen penge...

Moedet med Cambodja var overraskende godt og spaendende. Vi havde hoert fra flere at de var desperate efter penge, hvilket for os kun udmoentede sig i at tuk-tuks var nemmere at prutte prisen ned, befolkningen venligere mv. Men jeg kan jo ogsaa vaere lidt farvet af at have udlevet min droem som karatekid :-)

Naeste gang handler det om et af verdens 7. vidundere: Angkor templerne (Angkor Wat)...

Knus og kram
Magnus og (Stine)

Vi havde hoert at den letteste maade at komme ind i Cambodja var at sejle med baad gennem Mekong Deltaet fra Ho Chi Minh City og videre til Phnom Penh. Herved skulle man ikke i bumlebus og fik ikke problemer med korrupte graensevagter. Vi tog en tur paa tre dage, som ud over at transportere os til Cambodja, ogsaa havde nogle smukke stop undervejs paa oerne i Mekong Deltaet.

Vi forlod derfor HCMC efter tre gode dage i en lille baad, der sejlede op af Mekong River. Efter et par timers sejllads stoppede vi paa en oe med en lille landsby, hvor Magnus fik roert ved en stor slange. Da han ville give den fra sig var der ingen til at tage den og den begyndte at stramme lidt, saa han blev en smule panisk :-):

Vi fik set oeen lidt taettere paa i smaa baade:

Naeste stop var paa en oe, der lavede slik af kokosnoedder:

Efter besoeget var det tid til frokost, og vi bestilte specialiteten i Mekong Deltaet, som er 'Elephant ear fish'. Den blev serveret saerdeles smukt i medfoelgende stativ: To flinke svenskere vi havde moedt noed ogsaa deres fisk.

Efter frokost koerte vi paa cykel rundt paa oeen, hvor vi kom forbi smaa landsbyer. Smaa piger og drenge som ikke saa tit saa udlaendinge kom ud og vinkede:

Vi havde valgt at overnatte paa 'homestay', hvor vi skulle sove hos en vietnamesisk familie. Da vi var kommet frem, blev der tid til at slappe lidt af i haengekoejerne:

Efter afslapning stod den paa madlavning. Vi skulle sammen med familien lave aftenens middag:

Ja det er faktisk Magnus der staar og kokkerer

Smukt resultat

Vi overnattede i et rum ved siden af familien sammen med to unge australiere, som vi ogsaa havde vaeret sammen med hele dagen paa baaden. De var soede og vi havde en rigtig hyggelig aften med god mad og pool, hvor danskerne taevede australierne (Og hvor Stine viste hvorfor danske piger bare ER bedre).

Dagen efter gik turen videre med baad til et flydende marked, hvor vietnameserne handler varer fra deres baade:

Stine og den australske pige Lucinda paa baaden (er det Pia??? er det?)

Herefter gik turen til en lille oe, hvor kvinderne lavede rispapir:

Drengene blev tilbudt spiritus med slangeekstrakt. Efter nogen toeven tog de sig sammen:

Magnus og den australske fyr Andrew

Efter at have set flere af oeerne i Mekong Deltaet sejlede vi til fastlandet, hvor vi kunne slappe lidt af i byen:

Familie som kom forbi og grinede over hvorfor vi dog tog billeder af dem?

Flere soede boern. Vi vil havde een med hjem! De er for soede!

Derefter kom vi ombord paa en stor baad, hvor vi skulle overnatte. De vietnamesiske boern er utrolig soede og vinker altid, naar man sejler forbi. Vi kunne hoere ders "Hallo, Hallo" med grov vietnamesisk accent helt ude paa baaden :-):

Efter middag stod den paa hygge og nogle oel:

Vi stod op kl. 05.30 naeste dag for at se endnu et flydende marked, men denne gang til solopgang. Selvom vi var traette var det et meget smukt syn fra baadens overste daek:

Efter morgenmaden tog vi til en oe hvor de muslimske grupper i Vietnam bor. Paa oen var der blandt andet en moske:

Det var meget iojnefaldende, at de fleste piger og kvinder bar toerklaeder. Det var ikke et syn vi var vant til fra Vietnam:

Boernene i byen forsoegte selvfoelgelig at saelge kager og andet godt til os.

Huse paa paele - og ja vandet stiger de 2 meter (de afmaerker paa paelene hvert aar hvad vandstanden var)

Efter besoget i den muslimske landsby gik sejlturen videre til Cambodja.

Det var en rigtig godt tur gennem Mekong Deltaet, og meget smertefrit at komme ind i Cambodja paa denne maade. Og saa var det endda maegtig hyggeligt med alle de forskellige mennesker vi moedte (ja vi kan godt vaere andet end kaerestekedelige :-))

Naeste indlaeg kommer til at handle om Cambodja som var en meget glaedelig overraskelse.

Knus og kram Stine (og Magnus)

Efter 3 uger i Vietnam har vi samlet en lille serie billeder som vi synes udtrykker kun alt for godt hvordan vietnameserne er soede aabne mennesker, mindre civiliserede end DK, udnytter alting til det maksimale og til slut er meget glad for Ho Chi Mihn og Sovjet unionen.

Elinstallationer som de ser ud i Vietnam:

Cau Dai er en samling af et utal af trosretninger, her et eksempel paa billede fra deres hovedtempel, hvor den hvide general da ogsaa har sit at skulle have sagt:

I Vietnam har selv de mindste robaade nummerplader... sejt!

Laekker slaede!:

I Halong Bay moedte vi Stine's tvilling! Jeg proevede at fange det paa billeder... I det virkelige liv vidste jeg ikke hvem jeg skulle gaa hen og kysse paa! Dertil har hun den samme hat som Stine!

En fisk er taget op af nettet paa fiskefarmen - den skal da vises frem og sparkes paa!

Der er en grund til at Ho Chi Mihn bliver kaldt "Uncel Ho" - her gaar han tur med een af de smaa i befolkningen...

Saadan skal man have serveret faaraasruller! hver gang!

Jeg maa indroemme at min placering i det billede er en smule daarlig...

Et lille kaeledyr i en baggaard i Saigon

I Hoi An saelger de toerret mad af en enhver slags - fx. fladmaste blaeksprutter!

Gammelfar fortjener at komme med paa siden igen! Han var simpelthen for sej! inbegrebet af en vietnameser. Det kan godt vaere han er 90 aar gammel - der skal stadig arbejdes - og det med et stort smil paa (uden taender).

Jeg bad Stine om at proeve at lave et "fraekt look"... Det endte med en lille fotoserie. Ved ikke hvad det lille pigebarn har indtaget :-)

Vietnam er jo kommunistisk og blev stoettet under vietnamkrigen af Sovjet. Dette naere forhold kan mange steder stadig ses:

I Vietnam kan alt transporteres paa en knallert:

Vi har saagar set hele 5 eller 6 personer paa en knallert... Og til billedet med et hav af knallerter - ja det giver paranoia at krydse vejen...

Jeg er allermest vild med det utal af forskellige kaempeposters der er rundt omkring i vietnam. Nationalfoelelsen i Vietnam er meget staerk (hvilket de har bevist ved at smadre alle angribere: Frankrig, USA, Cambodja og Kina indenfor de sidste 50 aar). Kald det bare propaganda... :-)...

Uncel Ho... Symbolet paa den staerke vietnamesiske aand...

Nu befinder vi os i Nordthailand, men inden da har vi vaeret igennem Cambodja - hvilket var en virkelig fed overraskelse. Mere om det naeste gang!

Knus og kram
Magnus (og Stine)

Vi tog flyet fra Hoi An til Ho Chi Mihn City (HCMC) - Sydoest Asiens Fransk/Amerikansk inspirerede partyby. Byen var centrum for den amerikanske haer under vietnamkrigen og baerer derfor baade det vietnamesiske hyggelige praeg, men har ogsaa det pulserende liv og storbyens hoejhuse og neonreklamer.

Vi ankom foerste dag med fly og skulle hentes i lufthavnen - kun for at opdage at vores mand med mit navn ikke var dukket op! Saa vi tog en taxi til hotellet og fik helt rimeligt hotellet til at betale. Herefter slappede vi bare og slentrede rundt i den fede by som havde endnu flere knallerter og mere retarderede knallertkoerere end Hanoi!

Dag 2 skulle vi til Cu Chi tunnels 1,5 time fra Saigon. Tunnelerne er et flere 100 km langt underjordisk netvaerk i flere etager som Vietcong byggede foer og under Vietnamkrigen. Vietcong kunne derved slippe vaek fra amerikanske tropper, skjule sig for bombardementer og lave bagholdsangreb - bare for at forsvinde sporloest igen!

Vores guide hed noget vietnamesisk, men kaldte sig Slim Jim, fordi han kunne drikke masser af bajere og ryge smoeger og stadig holde sig aaleslank. Han var super skaeg og har faktisk tjent i den sydvietnamesiske haer imod vietcong. Han viste os ned i nogle af tunnelerne som var blevet lavet dobbelt saa store som under krigen. Det var ret klaustrofobisk, haardt og traengt dernede. Vil slet ikke forestille mig min brede roev i en halvt saa smal tunnel.

Herefter saa vi paa noget af den psykologiske krigsfoersel vietcong brugte mod amerikanerne. Det var nogle satans ulaekre faelder som amerikanerne kunne falde i, som fik een til at taenke en ekstra gang over hvor klam krig er...

Til slut kunne man faa lov til at afproeve nogle gevaerer. Jeg havde altid droemt om at skyde med en AK47 - og fik endelig chancen. Den var dog laast fast, saa man kun kunne skyde mod nogle faa maal. Den gav dog stadig et fint rekyl :-)

Samme dag saa vi noget mere roligt: Cau Dai religionens hoejsaede. Cau Dai er en blanding af Buddhisme, Katolicisme, Islamisme og Taoisme. Det gaelder om at blive mere og mere oplyst og naa det 9. trin faa endelig at naa Nirvana. Cau dai forsoeger derfor ikke at blive reinkarneret. Pga. den store blanding af religioner maa alle farver strengt taget bruges, hvilket kunne ses paa deres store tempel:

Oejet symboliserer de oplyste som ser paa os ned fra Nirvana. Det er det samme som er paa one-dollar sedlerne, hvilket jeg stadig stener over hvorfor...

Vi naaede lige ind til gudstjenesten som, hvor det ses at hvid er den officielle dragt, mens rimelig kitch farver var brugt i det enorme rum:

Efter en god dag tog vi hjem og spiste noget rigtig laekkert mad paa restaurant og jeg fik overtalt Stine til at se hvordan et Casino ser ud. Vi tog til et 5 stjernet hotel og jeg vandt 200 dollars paa en time (startede med 100 og kom paa 300). Vi var derfor helt henrykte og hoppede ud i nattelivet og spenderede penge paa billige drinks paa Saigons fede barer...

Dag 3. besluttede vi os for at checke ud af vores skod hotel, som vi faktisk betalte en hel del dollars for. De glemte at hente os i lufthavnen og at lave morgenmad til os de to dage vi bad om det og rummet havde ingen vinduer og var totalt indelukket... Ja kapitalismen har ogsaa sin svage side...

Herefter tog vi paa shopping og brugte resten af de 200 dollars paa 75 DVD'er, toej, elektronik mv. Og til slut til det berygtede War remnants museum.

Museet viser Vietnam krigen fra Vietnamesernes side. Der er et utal af ubehagelige billeder fra amerikanernes tortur og massedrab. Og der er billeder af ofre for napalm, Agent Orange og bare bomber i det hele taget.

Nogle af billederne er ikke for sarte sjaele...:

Den gamle generation vil aldrig glemme amerikanernes ubehagelige indflydelse paa deres land. Intet mindre end 4 millioner civile vietnamesere doede pga. bomberne fra amerikanske fly og kampene imod vietcong.

Den nye generation ser dog en lys krigsfri tid i moede og forsoeger sig med tegninger:

Vi sluttede dagen af med at gaa paa byens laekreste sushirestaurant (det var stadig mindst halv pris af DK). Derefter tog vi paa det legendariske diskoteke "Apocalypse Now" (nogen kender filmen) som dog paa en mandag aften kl. 22.30 dog ikke var det vildeste sted :-)

Aftenen sluttede i suiten paa vores luksus hotel - hvor isaer jeg var glad for hvad der stod i foyeen:

jaja stor kanon, stor kanon :-)

• **

For alle som syntes Vietnamkrigen var pisse spaendende (det synes jeg) har jeg lige skrevet en lille opridsning. Billederne er fra de opstillede paa War Remnants Museum (ps: kald mig bare noerd :-))

Foer Vietnamkrigen havde kolonimagten Frankrig kontrol over hele Vietnam. Frankrig blev dog smidt ud af landet da Kina stoettede Vietmihn med krigsmateriel. I 1965 overgav Frankrig sig efter flere aars krig og efter stor stoette fra USA (betalte 80% af krigsudgifterne). USA var bange for den kommunistiske Ho Chi Mihn som styrede Vietmihn til sejr og var bange for Kommunismens fremgang i verden. Denne frygt skulle snart blive til USA's stoerste pinsel...

Efter krigen opdeltes landet ved 17 breddegrad i et Nord -og Sydvietnam hvor kommunisterne styrede i nord fra Hanoi og kapitalisterne/De liberale styrede i syd fra Saigon med amerikansk majonaetregering (kan vi nikke genkendene til dette?).

Ho Chi Mihn i nord var blevet godt traet af den sydvietnamesiske majonetregering som var styret fra Washington. Og stoettede derfor kommunistiske guerillaoproere i syd (VietCong). Samtidig oegede USA i 1962 sine militaer "Advisors" til 12.000 mand.

I 1964 begynder bombningen af Nordvietnam fra amerikanske B52'ere. Dette sker efter to "provokationer" og "angreb" mod to amerikanske krigsskibe. Det har siden vist sig at det sidste angreb ALDRIG fandt sted...

I 1965 sender USA de foerste marines til Sydvietnam fordi de syvietnamesiske tropper tilsyneladende er uduelige til at passe paa deres flybaser. Antallet paa 3500 i marts oeges hurtigt til 200.000 i november! Herved starter helvede paa jord for amerikanerne i en guerillakrig (kan vi ogsaa nikke genkendende til dette?)

i 1968 starter Ho Chi Mihn sin "Tet offensiv" vietnams nytaar og amerikanerne bliver fuldstaendigt taget med bukserne nede. Pludselig bryder en kampvogn hegnet ind til den Amerikanske Ambasade i Saigon - hvilket bliver optaget paa film og sendt i hele verden. Amerikanerne ser soelle soelle soelle ud i mediebilledet...

USA ligner fjolser paa den internationale scene og svarer derfor igen. Der findes nu ca. 500.000 amerikanske tropper i Vietnam og bombning med napalm, Agent Orange, massakrer mv. udsletter flere familier, boern, moedre og faedre - hvilket kun faar resten af familien til at blive VietCong!

1969-1973: Imens store anti-war demonstrationer i hele den vestlige verden buldrer kaemper en halv million amerikanere 12 tidszoner vaek fra USA uden at vide for hvad. Kaempe tunnelsystemer ud for Saigon goer det muligt for Vietcong at lave bagholdsangreb, mens et hav af boobietraps og faelder goer det meget svaert at bevaege sig rundt paa landjorden i junglen uden at blive saaret.

Til sidst giver USA op for presset og forlader i 1973 Vietnam. Tabet af amerikanske soenner er omkring 50.000 mens jeg ikke kender tallet paa saarede. I alt doer omkring 4-5 millioner vietnamesere. Amerikanerne smed et stoerre antal tons bomber i Vietnam end alle de allierede gjorde tilsammen i hele Anden Verdenskrig!(!!!)

I 1975 angriber Ho Chi Mihn for sidste gang. Den sydvietnamesiske haer flygter hurtigere end Ho Chi Mihns tropper kan rykke frem og Saigon bliver indtaget 29. april. Dagen efter bliver Saigon omdoebt til Ho Chi Mihn City, landet er forenet og har til dags dato stadig en kommunistisk regering... (dog er den meget liberalt orienteret ligesom storebror kina i nord)...

• **

Nu befinder vi os i Cambodjas hovedstad Phnom Penh. Inden da kom vi igennem det fantastiske Mekong Delta. Og saa har vi ogsaa en del goeglede billeder fra Vietnam af deres befolkning (og hende der Stine Poulsen) som lige skal vises. Mere om det naeste gang!

Knus og kram
Magnus (og Stine)

Saa kom vi til Hoi An; byen med de mange skraedere. Men byen har ogsaa meget andet at byde paa, fx. gode restauranter, laekker sandstrand og hyggelige smaa gader. Vi rejste fra Hanoi om aftenen med tog efter vi kom hjem fra Halong Bay. Vi fik os en god lang nats soevn uden for megen bumpen og hoppen.

Vi vaagnede op til en meget smuk udsigt og noed de sidste timer af koereturen. Turen tog i alt 13 timer, men var meget behagelig. Vi var glade for at vi havde valgt tog frem for bus, som vi havde hoert skulle bumpe ret meget. Stines mave, der har tendens til koeresyge, med dertil ubehagelige foelger, var ihvertfald tilfreds. Fra stationen i Danang delte vi en taxa med to danskere, som vi havde moedt i toget og blev koert (ca 45 min) til vores hotel hurtigt og smertefrit. Vi ankom til laekkert hotel med godt service og dejlig pool.

Hoi an er byen, som mange tager til for at faa syet toej hos de flere hundrede af skraedere, der er i byen. Det er billigt, god kvalitet (de fleste steder) og saa bliver det syet lige saa det passer. De fleste steder er det saadan, at man kommer ind i butikken enten med noget toj man vil have kopieret, man kigger i nogle modeblade eller finder inspiration i det toej, som de har haengende i butikken. Saa aftaler man farve, stof og detaljer og herefter faar man taget maal. Senere paa dagen har det toejet klar til proevning, saa det kan blive rettet til og senere om aftenen er toejet klar til afhentning.

Vi skulle selvfoelgelig ogsaa have syet toej. Vi fik anbefalet et sted af vores hotel som hed 'Thoung', som viste sig at vaere rigtig godt. God service og god kvalitet og en rimelig pris. De to piger var super soede, sjove og blev ved med at sige: "Man very strong, big muscel. Girl very nice skin, beautiful , how old are you? 25? no no no... i am 25 look at me?!"

I loebet af de fem dage vi tilbragte i Hoi An fik vi blandt andet syet kjoler, vinterjakker, shorts, slips, jakkesaet og en masse skjorter.

Men som om det ikke var nok. Vi fandt ud af, at man stort set kan faa lavet alt i Hoi An. Saa vi fik ogsaa lavet sko, sandaler og stovler. Ja, Hoi An er en by, der ikke er god for pengepungen. (red. magnus: Jo den er virkelig god - for hver en krone sparet er en krone tjent - 1/5 af prisen er mange penge tjent)...

Selvom vi tilbragte mange timer hos vores soede skraedere og i de mange smaa butikker (mest pga. Magnus store shoppe-gen; ja, han er faktisk vaerre end mig) fik vi ogsa tid til at nyde de andre ting, som byen kunne tilbyde. De smaa hyggelige gader, de flotte templer, den smukke japanske bro og kajen med de mange baade;

Ved broen tilbad de den maegtige japanske Hund??:

Isaer den flinkeste gammelfar vinkede og var meget glad:

10 min fra byen var en laekker sandstrand, som vi ogsa besogte en af dagene:

Paa et tidspunkt blev vi invaderet af et hav af vietnamesere, der begyndte at pakke en masse ting ud og lave mad. Det lignede, at de gjorde klar til smaa spisesteder paa stranden:

Efter vores succes med at leje en scooter i Ninh Binh, ville vi prove det samme i Hoi An for at komme lidt uden for byen. Vi lejere en scooter og koerte ud for at se os omkring. Selv Stine turde at bevaege sig rundt paa en Scooter! (red. magnus: Det var kun en lille proevetur paa en sti :-))

Undervejs lavede vi et stop ved et lille tempel for at drikke vand og faa lidt skygge. Efter vi havde siddet der lidt kom en munk hen til os fra templet. Han inviterede os ind i templet saa vi kunne faa skygge. Vi fik en lille rundsvisning i det smukke tempel, selvom han ikke kunne tale engelsk.

Dette velkendte tegn betyder reinkarnation i den budistiske religion (De daelens tyskere har bare stjaalet det).

Bagefter blev vi inviteret paa vand og frugt paa hans vaerelse', mens vi proevede at snakke med ham.

To gamle damer, der ogsaa boede paa stedet kiggede ogsaa forbi.

Det var sjovt og spaendende og besoege munken i templet, som understregede Budhismens og Vietnamesernes aabenhed. Han gav os alle disse ting uden at forvente noget til gengaeld (vi gav ham dog 5 dollars). Efter besoeget koerte vi tilbage til Hoi An og slappede af i poolen.

Vi tilbragte i alt 5 dage i Hoi An og kunne sagtens have vaeret der laengere (jeg er dog sikker paa at magnus pengepung er glad for at vi tog videre). Hoi An var en meget dejlig by... I alt blev det til intet mindre end 19 kg (!!!) toej og sko som blev sendt hjem med airmail :-)

Lidt billeder fra den hyggelige by:

Efter Hoi An er vi taget med fly fra lufthavnen i Danang til Saigon (Ho Chi Minh City), hvilket er en rigtig partyby som er Amerikansk inspireret. Mere om det i naeste indlaeg...!

Haaber I har det godt derhjemme. Vi hoerer (og ser paa CNN) at sommeren er kommet til Danmark.

Knus og kram Stine (og Magnus)

Hjemmefra havde vi bestilt en 3 dages sejltur rundt i Halong Bay, som ligger 2,5 times koersel fra Hanoi. I den sagnomspundne bugt findes et utal at maerkvaerdige oer med stejle klippesider, som skyder op af havet. Disse oer paa raekke ligner med en god fantasi en drages hale. Heraf komer navnet Halong, som betyder "Drage i vand" paa vietnamesisk. Fiskerne havde i gamle dage stor respekt for bugten og den hellige enorme drage, og bad til denne... Og saa turde de heller ikke bade - for dragen kunne godt lide en lille laekkerbisken...

Vi stod tidligt op og blev koert derud af i en minibus med 10 andre unge mennesker som ogsaa skulle med paa baaden. Efter Min, Rogvi og Askes Galapagos Cruise i sydamerika haabede jeg mere en inderligt at der ikke var nogle hollaendere med, som opfoerte sig som kaempe fjolser 24/7... Min boen blev hoert og vi kom afsted med franskmaend, spaniere, australiere, englaendere og en enkelt dansker (Erik) minsandten :-)

Erik var en Hoejskolelaerer som havde rejst verden rundt 2 maaneder hvert aar, de sidste 30 aar og nu var vendt tilbage til Halong Bay. Det havde regnet udafbrudt for 20 aar siden - men ikke denne gang! Saa ingen hollaendere, en flink dansker og godt vejr... thanx...

Baaden var en stor smuk gammel traebaad med stort rum, dobbeltseng og personligt bad. Dertil kom en stor spisesal med tjenere klaedt i hvidt og laekker mad. Oeverst fandtes et soltag hvor vi fik opretholt den brune kuloer.

Lidt billeder af Halong Bay:

Samme dag kom vi forbi en oe hvor det var muligt at komme ind og se nogle grotter:
Isaer een drybsten var meget fascinerende:

Oppe fra grotterne var en fantastisk udsigt over bugten:

Senere paa dagen badede vi fra baaden og dem der var ekstra "seje" hoppede de 5-6 meter ud fra soltaget...

Efter en rigtig god og hyggelig middag gik vi op paa daekket og noed solnedgangen, drak nogle oel og gik rimelig kolde paa solsengene...

Dag 2 blev vi sat af paa en oe hvor vi lejede nogle cykler og saa noget rigtig vietnamesisk land/oe-kultur...

Paa et tidspunkt smed vi cyklerne og bevaegede os ind via en sti i junglen. Her stoedte vi paa disse sataner:

Edderkopperne var fra en knyttet haand til en aaben haands stoerrelse! Den gule af slagsen var en springedderkop (noget uskarpt billede) og kunne finde paa at hoppe ud i hovedet paa os. Vi fik at vide at vi ikke ville doe af et enkelt bid - men at de ville skabe en hel del smerte... taaak...

Til slut endte vi i "The Bat Cave" hvor der var et utal flagermus. Det var flot og de gjorde ikke rigtig noget. De blev tilgengaeld skraemt fra vid og sans da vi lyste paa dem...

Til sidst endte vi paa en stoerre oe hvor vi fik hygget lidt og hoert nogle gode roeverhistorier fra hele verden fra Troels Kloevedal aka Erik og drukket nogle oel...

fx om da en canadisk pisse-hamrende-forkaelet-millionaerdatter var taget alene til Afrika. Pigen var taget afsted med flere kufferter og vandrede rundt i stilethaele paa savannen... hun fortalte at hun havde intet mindre end 40 par trusser med (hvorfor hun sagde det vides ikke). Efter faa dage sad hun og skrev en lang liste med et stort naivt stolt ansigtsudtryk.
Det viste sig at det var en lang liste over alle de ting hun bare savnede saa meget...
1. sin lille hund, 2. cosmopolitan drink, 3. frisoeren osv osv. og til slut farmands helikopter der skulle komme og hente hende... Hvad faen hun overhovedet lavede i Afrika er stadig uvist... :-)

Dag 3 skulle vi da paa kajaktur, hvilket var en meget flot oplevelse. Fra kajakken saa de stejle klippesider meget mere overvaelende ud og Stine og jeg fik laert at arbejde sammen med pagajerne - hun laerer hurtigt den lille knoes...

Undervejs stoedte vi paa en lille flyende landsby:

Efter kajakturen fik een af de utallige baade med desperate kvindelige saelgere lov til at komme af med nogle bananer... De havde fulgt os med rundt paa kajakturen. De er utraettelige de vietnamesere...

Til slut endte vi med en god frokost og skyndte os hjem for at tage toget mod Hoi An. Her er vi nu og der er super laekkert... Men det kan i hoere mere om naeste gang...

knus og kram
Magnus (og Stine)

Saa er vi ankommet til Hanoi, Vietnams hovedstad, efter en lang rejse med stop i Wien og Bangkok. kl 24.00 blev Stines foedseldag fejret i flyveren - dog kun med roedvin :-)

Vi blev hentet i lufthavnen og koert til vores hotel i silende regn. Aldrig havde det regnet saa meget i Hanoi paa een gang fik vi fortalt, saa vi taankte - hvad faen, det gaar nok... Indtil vi kom til vores vaerelse... Der floed med vand fra altanen, som var loebet ind under doeren. Det fik vi klaret og fik derefter en tiltraengt nattesoevn.

Naeste dag skulle vi til et lille info moede paa hotellet, men fandt ud af at vi havde stillet vores ur en time for langt frem. Saa vi brugte morgenen paa at haeve penge og besoge den smukke soe i hjertet af Hanois gamle kvarter. Herefter gik dagen med slentreture gennem byens gader, besog paa Ho Chi Minhs mausoleum og byens markeder.

Det regnskyl vi oplevede den aften vi ankom fandt vi ud af var meget normalt for Hanoi. Rent faktisk regner det i stride stroemme hver eneste aften i Hanoi. Saa ifoert regntoej gik vi senere paa aftenen ud for at finde en restaurant, da vi ville genfejre min foedselsdag med en god middag (red. betalt af kaeresten - sikke en gentleman) paa restaurant med udsigt til soen. God mad til aegte vietnamesisk folkemusik. Og billigt.

Dagen efter besluttede vi os for at komme lidt uden for byen, for at se lidt af den smukke natur som Vietnam kan byde paa. Vi tog derfor til busstationen og koebte billetter. Vi fik plads i en dejlig sovebus med senge, hovedpuder og dyne. Vi koerte godt to timer men noed alligevel den bumlende tur i dejlige senge. Vi blev sat af midt paa motorvejen ca. 3 km fra Ninh Binh - Hvorfor ved vi ikke. Men vi fik en god vandretur langs den befaerdede motorvej indtil vi endelig fandt centrum og et hotel, der udlejede scootere. Vi fik en scooter plus to hjelme og saa gik det afsted med Magnus som chauffor og mig bagpaa.

Vi korte foerst til Tam Coc, et meget smukt sted med flotte klipper omgivet af groenne rismarker. Vi tog paa en sejltur ud blandt klipperne og det smukke landskab i en lille baad med to vietnamesiske damer.

Hvorfor der skulle to med paa baaden, forstod vi ikke helt. Vi fandt dog senere ud af, at konceptet for turen var, at den ene dame skulle ro baaden og den anden undervejs proeve at saelge ting til turisterne. Vi blev da ogsaa tilbudt broderede duge og t-shirts undervejs. De soede smaa vietnamesere er svaerre at sige nej til saa vi koebte to t-shirts.

Tilbage paa land korte vi paa scooter rundt i omraadet og noed det smukke landskab og alle vietnameserne, der arbejder i rismarken. Det var utrolig smukt selv at koere rundt paa scooter og en rigtig god maade at opleve naturen paa.

Planen var at vi ville se Vietnams gamle hovedstad Hoa Lu, men det var lettere sagt end gjort. Vi koerte rundt i omraadet i et par timer uden held, men fik til gengaeld set en masse spaendede paa vejen. Efter at have ramt 50 km ved siden af, vendte vi om og koerte tilbage hvorfra vi startede. Saa proevede vi igen. Denne gang fik vi oeje paa det rigtige skilt, der foerte til byen. Vi ankom og blev stoppet af tre uniformklaedte maend, der ville have penge for entre. Vi betalte maendene og klatrede til tops. Paa bjerget kunne vi nyde udsigten langt om laenge.

Herefter besoegte vi det smukke gamle tempel. Vi var der saa sent at vi var de eneste der var der, hvilket var meget rart og utrolig fredsfyldt.

Herefter skyndte vi os tilbage til vores koeretoej, da moerket var ved at falde paa. Efter fem minutter var det helt kul sort og vi skyndte os at koere tilbage for at aflevere scooteren. Magnus klagede hoejlydt over de store myggesvaerme paa vejen - uden et visir endte han op med myg i alle huller (i ansigtet).

Vi kom selvfoelgelig for sent til bussen til Hanoi, saa istedet ville vi tage en taxa. Dette resulterede i 10 smaa vietnamesiske maend som omsvaermede os og havde en masse gode ideer til hvordan vi kom til Hanoi. De var som vietnamesere er, meget hjaelpsomme. Vi valgte en gut med taxa som koerte os til Hanoi.

Inden vi gik i seng, tog vi lidt sen aftensmad paa en af de mange mange udendoers spisesteder, der er i Hanois gader. Heller ikke denne aften kunne vi se os fri for kaempe regnskyl.

Stort knus og mange tak for gaverne paa min foedselsdag :-)
Stine (Magnus)